Vinder af bedste værelsesophold 2020

Vinder af bedste værelsesophold 2020

Kåret til vinder af bedste værelsesoplevelse i 2020

Tambohus Kro & Badehotel hædres med forbrugerpris

Ny-istandsatte Tambohus Kro & Badehotel hædres af danske gæster for deres autentiske  badehotelsstil. Stedet modtager således forbrugerprisen for Bedste værelsesoplevelse i Danmark 2020.

 

Hos Tambohus Kro & Badehotel er værelset ikke bare et sted, du skal sove. Her træder man ind i et rum, der både leger med dine sanser, byder til med viden og som ikke mindst er tro mod historien og naturen, der omgiver stedet. Det har udløst en pris.  Danskerne har nemlig stemt kroen ved Limfjorden ind på førstepladsen som Bedste værelsesoplevelse 2020. Gæsterne hos hotelkæden Small Danish Hotels, som Tambohus Kro & Badehotel er medlem af, roser især den gennemførte lyse badehotelsstil, balancen mellem rummelighed og behageligt møblement samt den unikke fjordudsigt, der beskrives som ren balsam for krop og sjæl. Jørgen Christensen, som er direktør i hotelkæden Small Danish Hotels, er ikke overrasket over gæsternes begejstring.

 

”Tambohus Kro & Badehotel har arbejdet meget seriøst med at skabe en unik gæsteoplevelse i de historiske rammer, som kroen fra 1842 udgør. Med kærlig respekt for det autentiske har de skabt et koncept, der emmer af badehotelsatmosfære og samtidig rummer alle moderne fornødenheder. Hotellet mikser natur, komfort og knaldhøj service i en elegant cocktail, der giver gæsterne en oplevelse, man sjældent glemmer. Det er præcis i Small Danish Hotels’ ånd, og jeg er meget glad for, at vi i hotelkæden kan tilbyde sådan en hotelperle i et af Danmarks smukkeste naturområder”, siger Jørgen Christensen.

 

Det er ægteparret Kristina Skøtt Pedersen og Karsten Mølgaard Pedersen, som driver Limfjordsperlen. Karsten har været med siden 2006, men forvandlingens rejse startede for alvor, da værtsparret i 2014 tog den fulde drift under deres vinger. Hotellet har siden været igennem en omfattende renovering, og senest er der investeret knap 3 millioner kroner i at forny værelserne fra panel, over tekstiler og tapet til loft.

 

”Vi er meget beærede over, at gæsterne har taget så positivt imod det nye værelseskoncept og ligefrem belønner os med en betydningsfuld pris. Det bekræfter os i, at vi har ramt den rigtige nerve i hotellet. Vi har arbejdet benhårdt med at løfte hele gæsteoplevelsen, bringe naturen og historien ind i værelserne og haft som mål, at man skal kunne gå på opdagelse inden for de fire vægge. I værelserne mod haven finder man for eksempel lekture om havens fugle, og er udsigten til vandsiden kan man læse om muslinger i fjorden. Det handler om det store i det små.” - siger kro- og hotelvært Kristina Skøtt Pedersen, som er idémageren bag værelseskonceptet på Tambohus Kro & Badehotel. 

 

Priserne uddeles hvert år i forbindelse med Small Danish Hotels’ generalforsamling, hvor der findes vindere i totalt syv kategorier. Men det er hverken Small Danish Hotels eller andre branchefolk, der beslutter, hvem de fornemme titler går til. Vinderne udnævnes nemlig på baggrund af gæstevurderinger fra kroer, hoteller, slotte og herregårde i landets største hotelkæde. Det betyder således, at prisen for Bedste værelsesoplevelse er en ren forbrugerpris.

 

I gæstebesvarelserne tager gæsterne blandt andet stilling til værelsets størrelse, indretning, møblement og udsigt, og her klarer Tambohus Kro & Badehotel sig bedst. Stedet udmærker sig med den højeste loyalitetsscore på værelsesoplevelsen og af bedømmelserne fremgår det, at det særligt er det personlig værtsskab, de lyse og smagfulde værelser, roen og ikke mindst den perfekte beliggenhed ved Limfjordens bred, som hotelgæsterne værdsætter og belønner med prisen.

 

Forbrugerpriserne blev lanceret af Small Danish Hotels for første gang i 2016.