Spørgsmål? ..vi hjælper gerne
Syltede agurker - eller agurkesalat er en klassisk garniture, som er helt utrolig nem at lave selv - og som det er en lille luksus at have stående i køleskabet året rundt.
Uundværlig til f.eks. smørrebrød og en perlerække af klassiske, danske retter.
Først koges syltelagen.
Sukker og eddike hældes i en gryde og tilsættes de ønskede krydderier. Lagen koges op indtil sukkeret er opløst.
Den skal være helt afkølet inden den hældes over agurkerne - i modsætning til rødbeder, hvor lagen skal være kogende, når den hældes over.
Agurkerne skylles og skæres i skiver - enten med en kniv eller med et mandolinjern eller foodprocessor.
Agurkeskiverne drysses med salt og trækker 15-20 minutter, så lidt af væsken trækkes ud.
De kommes på glas, som derefter fyldes med afkølet lage. Man kan evt. skylle glasset i kogende vand tilsat lidt atamon på forhånd - så forlænges holdbarheden.
Agurkerne kan holde sig i ugevis - og endnu længere, hvis glasset er skyllet med atamon.
2 stk. agurker
500 g. Sukker
5 dl. Lagereddike
Krydderier efter smag - f.eks. peberkorn, laurbærblade, stjerneanis
Rengjorte glas til opbevaring
Kogende vand tilsat atamon