BOOK
Book her

Spørgsmål? ..vi hjælper gerne

Klik på nummeret og ring til os nu. +45 97 87 53 00 RING: +45 97 87 53 00

Bourgogneaften på Tambohus Kro & Badehotel

d. 20. september 2024 kl. 18:30

I foråret 2024 var vores Kromand, Karsten, på en inspirations- og studietur til Bourgogne.
Det var en kæmpe oplevelse at besøge en række af områdets vinslotte - og på den gastronomiske front bød turen på masser af inspiration og ideer. 

Bourgogne er helt unik - og områdets madkultur har ydet et unikt bidrag til fransk cuisine - lige fra Boeuf Bourguignon til escargots de Bourgogne. 
Maden er fyldt med saft, kraft og intensitet - og vinene fra området ligeså. 

Karsten vendte tilbage fra Bourgogne med en stor lyst til at give noget af oplevelsen videre. Derfor denne Bourgogneaften. 

Vi har sammen med vores konsulent og vin-connaisseur, Pede Steen Jensen, fra Sigurd Müller Vinhandel fundet en række fantastiske vine fra området og Kromanden har udtænkt en helt særlig Bourgognemenu. 

Vinene er i højsædet - og her går vi ikke på kompromis. Vi har derfor sat to vine til både forret, mellemret og hovedret - på den måde får vi en helt masse smagsindtryk og vinene kan smages op imod hinanden til hver enkelt ret. 

Det bliver en aften fyldt med smagsoplevelser - og fortællinger om Bourgogne, vinen og maden. 

 

Velkomst

NV Cremant de Bourgogne Cuveee Agnes, Vitteaut Alberti

”Pariser toast” med Comtè, skinke & sort trøffel
Østers med tomater fra Jegindø
Grillet Surdejsbrød med stuvede kantareller & snegle

 

Forret

2016 Macon, Vergisson Blanc, Naigeon
2016 Pouilly Fuisse Les Insarts, Beuregard

Ristet sandart med beurre blanc, lun løgmarmelade & Butterdejsfleuron

 

Mellemret

2022 Mercurey Clos Rochette, Faiveley
2021 Chassagne Montrachet Village VV

Kromandens bud på Patè med and & gris i lag af sort trøffel & Kantareller
Dijonmayo & hjemmesylt

 

Hovedret

2018 Gevrey Chambertin creux Brouillard, Naigeon Magnum
2018 Gevrey Chambertin 1. Cru Les Cazetiers, Faiveley Magnum

Boeuf bourguignon
- braiseret oksetyksteg i rødvin, rodfrugter, tørsaltet bacon & svampe
kartoffelpuré med Comtè & sort peber

 

Ost

2022 Pinot Noir La Croix Blanche, Domaine Rion Magnum

Époisses de Bourgogne & salat vinaigrette samt svensker i Marc de Bourgogne

 

Dessert

Cremant de Bourgogne Rosé, Vitteaut-Alberti

Tærte med vaniljesyltede ferskner, fransk marengs & hindbærsorbet

 

Pris pr. person
2000,-

 

 

Køb billetter her

Kombiner med overnatning & morgenmad

Kunne vi friste med en overnatning i skøn badehotelstemning? Så kan vinen og maden nydes til fulde og derefter venter en god nats søvn samt en lækker morgenbuffet dagen derpå. Priser fra 999,- 

Værelser kan bookes online - eller du kan kontakte os på tlf. 97875300 eller tambohus@tambohus.dk

Book værelser her